Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
gen, Buske eller græssende Kreaturer. Nogen sang
derinde, kanske en Røgter eller Roearbejder:
Hvorfor maa Mennesker græde
en Graad der er uden Ende?
Fordi Sorgerne er saa mange her,
og Øjnene er kuns tvende.
Ditte kendte godt Visen, men hun græd jo ikke
—
hvorfor sang han den saa. Hun sad blot under
Brinken, og alting dryppede og græd over hende
fordi hun havde syndet. Saa meningsløst dryppede
det og blev ved —
hun havde jo netop syndet for
at stanse Graaden. Det gyngede i Grønsværen,
Karl traadte frem af Taagen. »Det var mig der
sang,« sagde han, »men vi har taget fejl, den høj-
este Dommer og jeg. Du er ikke noget Syndens
Barn —
trøst mig igen! Du ved jo Vorherre har
sagt, at alt hvad du gør mod en af hans Smaa,
det gør du ogsaa mod ham!« Saadan blev han
ved at plage, men Ditte vred sig fri af ham og
flygtede, i forfærdelig Lede
Hun vaagnede ved et Ryk, de havde gjort Holdt
i Udkanten af en Skov. Det var ved at mørkne.
»Hesten kan ikke mere, vi maa lænke paa at
overnatte«, sagde Lars Peter. Det var i Nærheden
af Rudersdals Kro, men der var ikke Raad til at
indlogere sig for Natten; Lars Peter kørte saa om
bag en gammel Lade og spændte fra. Hesten fik
Muleposen paa og Lars Peters Kørekappe over sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
