Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
inden, »her er vi tavse som Graven! Men De maa
melde Deres Ankomst i god Tid; her er stærkt
optaget.«
Da Forstanderinden kom ind, stod Ditte nede i
den lange mørke Gang, ved Køkkendøren. »Maa
jeg gaa et Øjeblik?« sa’e hun. Hun skyndte sig
op ad Køkkentrappen op paa Værelset, kastede sig
paa sin Seng med Ansigtet nedad, borede det ind
i Dynen og gruede. Det var saa forfærdeligt det
hele: den stakkels forpinte Pige! —
og han der
holdt hende i Haanden! —
og hun selv! det
var ikke til at holde ud. Det græd i hende af
Medynk med den stakkels Pige, som nu gik alle
hendes Sjælekvaler igennem, og af Medynk med
sig selv som ingen havde haft til at holde sig i
Haanden. Og Savnet sled i hende, Længslen efter
alt det hun havde efterladt derhjemme, Fader og
Søskende —
hendes Barn, hendes lille Barn. Nej
hvor var det forfærdeligt at være til —
hun kunde
ikke græde engang, kun grue indvendig. »Tag det
væk, tag det væk!« det blev ved at jamre forhen-
des Øre. Og saa med ét dæmrede noget andet frem
i hende —
en ny Rædsel. Bedste havde saa ofte
i hendes Barndom slaaet paa, hvor godt det var,
al det ikke var lykkedes at formene den lille Ditte-
mor Adgang til Tilværelsen. »Hvad skulde saa en
anden stakkels Djævel ha’e gjort, om inte én havde
haft dig at støtte sig til!« kunde hun pludselig ud-
bryde, og give sig til at græde, halv i Gru og halv
i Taknemmelighed. Det stod tydeligt for Ditte endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
