Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
fordi det havde været saa gaadefuldt dette, at der
havde været Tale om at spærre hende ude af Til-
værelsen. Hun havde forestillet sig noget i Retning
af, at Køkkendøren var stængt saa hun ikke kunde
komme ind til Bedste men maatte staa ude i Nat-
ten og græde. Var det noget i den Retning? havde
hun været udsat for aldrig at komme til Verden
hun ogsaa? Ditte frøs ved denne Tanke. Hun var
jo ogsaa uægte
—
og tilmed fattig, noget Føde-
hjem for Væsner af hendes Slags gaves der nok
ikke. Der hed det bare enten at tage det væk
eller døje de onde Følger.
Klokken over Sengen ringede, længe. Ditte för
op og skyndte sig ned til sin Gærning.
Den var ikke morsom, og alligevel kunde hun
efter denne Opdagelse gaa og føle en hæmmelig
Glæde over al det ikke var lykkedes at spærre
hende ude. Hvad skulde Lars Peter ellers ,ha’
stillet op
—
og de smaa Søskende? Ja og hun
selv som saa aldrig var kommet til at se Dagens
Lys! Ked af at leve var Ditte paa ingen Maade.
Men hun græd en Del i Smug alligevel; hver-
gang hun lagde et af de fremmede Børn til Brystet,
vilde det gærne vælde op i hende. Saa maatte hun
gøre Vold paa sig, men tog saa Oprejsning naar
hun var alene. Det lettede at græde, luftede Mør-
ket ud af Sindets Kroge.
Undertiden dukkede der ogsaa Had op i hende,
eller Nag maaske —
til et eller andet, dem der
rystede deres Børn af sig og berøvede hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
