Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
gøres ked af at være her, tror du ikke jeg kan
mærke hvad det trækker op til. Man vil gøre mig
Helvede hedt for at faa mig til at stikke af før
Tiden, saa jeg kan fortabe min Løn; men det skal
blive Løgn. Har jeg kunnet være her otte Maa-
neder, kan jeg vel holde den niende ud ogsaa. Og
gør de mig det altfor lummert saa —,« hun nik-
kede ildevarslende.
»Ja hvad vil du saa gøre? De har jo baade
Magten og Retten.« Ditte tænkte paa Bakke-
gaarden.
»Saa forlanger jeg min Løn og truer med at
melde dem. Det er de kanske ikke saa henrykte
for. Jeg kræver Lønnen fuldt ud og maaske Kost-
penge ogsaa
—
det siger min Kærest jeg skal. Det
manglede bare!«
Det varede heller ikke mange Dage, inden Sofie
for Alvor skar sammen med sit Herskab. Der var
ingen Tvivl om at hun blev sjikaneret, især af
Plejersken; hver Dag fik hun Bebrejdelser fordi
hun ingen Mælk havde i Brysterne mere. En Dag
blev det hende for meget, hun smed Tingene og
forlangte at vide hvad Meningen var; hvis det var
Hensigten at faa hende til at gaa, kunde hun godt
det. Plejersken tog de andre til Vidne paa hendes
Ord og nægtede at udbetale hendes Løn. Men en
Time efter ringede det paa Hoveddøren; det var Sofie
og Kæresten, og Forstanderinden maatte pænt tage
dem ind paa sit Kontor. Og lidt efter kom Sofie
svajende ind i »Paradestuen« med runde Albuer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
