Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
hendes. Men der skulde et haardt Sind til at op-
retholde Naget, naar først man havde en af de
hjælpeløse Smaa mellem Hænder, haardere i al
Fald end Ditte kunde møde frem med!
Det var svært at vænne sig til Byen, sværere
end Ditte havde tænkt sig. Saa ensom som her,
hvor der dog var fuldt op af Mennesker, havde
hun aldrig følt sig; og Dyr var lier ingen af —
ikke engang en Kat som kom og strøg sig op ad
én og tiggede om lidt lækkert. Dagene var mørke
og graa i mere end én Henseende, det meste af
Vinteren maatte man ha’e Lys i Køkkenet midt
paa Dagen. Overalt hvor man saa ud: graa Hus-
flader, Nedløbsrender, et endeløst Hav af Tage og
Skorstene. Der var nok Gader, som var ét Lyshav
med straalende Butikker, hvor alle Verdens Herlig-
heder var stillet til Skue; Ditte havde hørt om
dem længe før hun kom herind, og hun havde
selv set dem i Drømme. Men hun havde ikke
noget imod at se dem rigtig med sine Øjne og
kanske gaa ind og handle i dem. Hun skyldte
sine Søskende noget Legetøj, og naar Tjenestetiden
var omme og hun fik sin Løn, saa —! Lønnen
var overhovedet hendes Trøst i Nøden, der var
mange Ting hun skulde naar hun fik sin Løn.
»Du!« sa’e Sofie —
»du faar saamænd ingen
Løn; det er du altfor tossegod til. Tror du man
la’r os gaa her og pines ud for Kræfter og Kulør
—•
og oven i Købet gir os Penge til? Nu skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
