Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
»Hun er rigtig ækel,« sa’e Ditte. »At gøre saadan
noget for Penge!«
»Hun er en stor Torsk,« mente Petra —
»for
hun faar ikke engang Pengene selv; dem ta’r
Grosseren. Det er ham der ejer Geschäften, og han
spiller Kærest med hende bare for at faa hende til
at gøre alt hvad han siger.«
Saa langt kunde Petra godt snakke løs; men
hun stoppede altid op paa et bestemt Punkt og
var ikke til at drive videre. .-Hun var et Baggade-
barn og havde grundig lært at holde Mund naar
det galdt.
Ditte vilde ikke være her længer, hun kunde
ikke holde det ud og havde besluttet at stikke af
ved første Lejlighed. Hun sad oppe paa det fælles
Tagkammer og skrev til Lars Peter og prøvede at
forklare sig; det var anset for noget af en For-
brydelse at rende af Plads, og han vilde blive for-
færdelig ked af det. Det var sent, og hun var
dødstræt; Pennen klattede, og hun vidste ikke om
»vaske« skulde med stort H.
Petra kom op. »Aa de smaa Engle!« sagde hun
vrængende idet hun gik over Gulvet —
»ork de
allerkæreste smaa Englevæsner.« Hun smed sig
paa Sengen.
»Er du stukket af op?« sa’e Ditte —
»du havde
jo Vagt! De er gaaet ud maaske?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
