Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
»Nej men Forstanderinden sa’e jeg kunde godt
gaa op og sove, hun vilde selv ta’e Vagten.«
»Det var da underligt! Hvad skal det betyde?«
»At man ikke ønsker min Nærværelse dernede
vel! Æv —
det er væmmeligt!« Hun laa og skar
Grimasser.
»Hvorfor er du saa underlig, og ligger og laver
Ansigter?« spurgte Ditte.
»Hva’ raver det dig. Pas du bare dit Kæreste-
brev!« svarede Petra og drejede sig om mod Væg-
gen. Et Øjeblik efter sprang hun op. »Nu gaar
jeg altsaa i Seng —
og blæser det hele noget!«
sa’e hun hæst og klædte sig af.
Ditte sled i det. Det havde været smaat med
Skolegangen, og nu havde hun glæmt det meste.
»Hvordan er’et et stort D skrives?« spurgte hun.
»Tror du jeg ved det —
smør du bare en Kruse-
dulle i. Han forstaar det nok.«
»Det er til dem derhjemme —
altsaa,« gentog
Ditte. »Jeg har ingen Kærest.«
»En Unge og ingen Kærest —
du er mig en køn
én. Det omvendte er mere Sjov!« Saa faldt hun
i Søvn.
Ditte lukkede Brevet og gæmte det under Bord-
tæppet, til der kunde blive Lejlighed til at faa det
afsted med nogen. Give Plejersken det kunde ikke
nytte, for saa kom det aldrig frem. Hun laa lidt
og tænkte paa sit nye Brystbarn, en lille lyslokket
Pige som hun allerede var kommet til at holde af.
Egentlig skulde den Lille ha’ nu, men hun turde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
