Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Englene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
ikke gaa ned ukaldet. De ringede nok, naar der
var Brug for hende.
Da hun kom ned næste Morgen, lugtede der
underligt. Plejersken gik og pyntede Baare, For-
standerinden sjokkede frem og tilbage og snøftede
i sit Lommetørklæde. »Aa den stakkels lille
Engel!« stønnede hun. Lægen, en Ven af Huset,
var der allerede og sad og skrev Dødsattest. Det
var Dittes nye Brystbarn der var død; hun laa
med lyse Krøller om sit lille Ansigt og saa kær
ud; Øjnene holdt hun paa Klæm som maatte ingen
vide, at hun saa paa Ditte —
det var til at for-
tvivle over.
Ditte la’e en rystende Haand paa den Lilles
Hode, og bøjede sig ned for at kysse den til Af-
sked. Der var ingen som saa det, hun kunde godt
kysse den. Plejersken stod og skænkede Portvin
til Lægen, »saa tidlig paa Mor’nen!« hørte hun
ham sige morgenrustent idet han drak. Han ry-
stede paa Haanden!
Og Ditte kom ogsaa til at ryste paa Haanden,
hun havde følt noget under Barnets Lokker, lige i
i Fontanellen —
Hodet af en Knappenaal. Hun
faldt om med et Skrig.
Om Aftenen flygtede hun, Petra hjalp hende
Stumperne ned paa Gaden, og gav hende Adressen
paa en Familie i Adelgade, Arbejdsmand Jensens,
hvor hun kunde ty hen.
Dagen efter kom hun selv —
hun var ogsaa
rømt. »Du kan tro, der var Glæde over at du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
