Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ditte forfremmes til Stuepige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
forud, et Silkelommetørklæde eller hvad hun nu
kunde hitte paa.
Det var jo saa sandt, at hun havde forfremmet
sig selv ved Hjælp af en lille Løgn. »Spørger de
om du kan det og det, siger du bare ja,« havde
Madam Jensen sagt. »Naar først du er i det, lærer
du det snart.« Og da Fruen saa havde spurgt om
hun havde været Stuepige før, svarede hun ja —
ganske vist ikke frejdigt men et Ja var det dog.
Saa galdt det jo om at lære det i en Fart, saa det
nogenlunde kunde se ud som man blot var hus-
fremmed, og Ditte gjorde ogsaa Fremskridt. Men
hun maatte tage det meste af sig selv, og saa ved
de Vink Louise gav hende. Fruen laa til op paa
Formiddagen og satte hende ikke ind i noget,
men skændte blot naar det var forkert. »Vær du
glad for det,« sagde Kokkepigen. »Havde hun væ-
ret en Kone, der passede sine Ting, saa havde du
været furet for længe siden.«
Det var jo ikke videre trøstende, men Ditte ma-
sede ufortrødent paa og søgte at komme i Føling
med sin ny Verden. En ny Verden var det, lige
1’ra de svære Tæpper paa Gulvene, der hverken
taalte Vand eller Gulvklud men skulde renses med
Theblade, til Prismekronerne som man bestandig
stod Fare for at rage ned, og Kostbarhederne der
var stillet op overalt som lige saa mange Fælder.
Hun færdedes med Livet i Hænderne, og den
megen Selskabelighed med sin Nattevaagen gjorde
ikke det hele lettere. Hun og Louise maatte blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>