Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ditte forfremmes til Stuepige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
oppe og servere, ofte til hen ad Morgenen, og sad
saa i Køkkenet, lyttede til Larmen inde fra Stu-
erne og gabede. Ved Et-Totiden plejede Herren
ganske vist at komme ud og sige, de godt kunde
gaa i Seng; men de blev alligevel oppe til det
hele var forbi, for at hjælpe Gæsterne Tøjet paa.
Saa var man som Regel glade, og Pengene sad
løse. Ditte som var ung og saa godt ud fik de
fleste Drikkepenge, skønt det var Louise der havde
den meste Ulejlighed af Gæsterne; men saadan var
Verden nu engang. Og bagefter delte de jo.
»Ta’ du bare hvad de stikker dig, og la’ vær
med at gøre dig kostbar,« sa’e Louise. »Og spør
de om du kan veksle, siger du bare nej; en Sed-
del er slet ikke for meget naar man har sjovet
hele Natten for dem. Men la’ vær med at vrinske,
dersom der nogen kniber dig lidt! Mandfolk er
ikke anderledes naar de faar lidt i Hodet. Dersom
de tror de faar mere for deres Penge paa den
Maade, saa værsgod for mig gærne
—
jeg skal
gærne ta’ blaa Fingeraftryk paa Hofterne for en
Femmer eller Tier. En er sommetider ude for
værre Ting gratis; og Mor sa’e altid: sin Føde
faar én pænt hente hvor den er lagt!«
Drikkepengene holdt Ditte oppe; hun gæmte dem
paa sit Bryst og kunde mærke dem knitre mod
Huden, mens hun masede løs for at faa Bund i
Sagerne igen. Kl. halv otte kom Direktøren ned fra
første Sal, og saa skulde Spisestuen være varm
og udluftet og i Orden. Hvor længe saa Soldet
Andersen Nexø. IV. G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>