Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ditte forfremmes til Stuepige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
trak ud, var han tidlig oppe og i Kulør Dagen
efter; ingenting bed paa ham. Han saa aldrig til
den Side hvor Fruen var, havde sit Soveværelse
ovenpaa, og en Kærest ude i Byen. Ditte begreb
det ikke. Her var Mennesker som havde fuldt op
af alle Ting, og aldrig behøvede at bekymre sig
om hvor det skulde komme fra. De kunde bare
leve løs, i Herlighed og Glæde. Og saa var de
alligevel ikke lykkelige!
Lidt efter ringede Fruen. »Er Direktøren gaaet?«
spurgte hun, og Ditte bragte saa alle Resterne fra
Aftenens Sold ind til hende paa en stor Bakke,
Vin- og Whiskyflasker med Slatter i og de halv-
tømte Glas. Hun fik det hele stillet an ved Sengen
og laa og hældte Slatterne paa Karafler. Men
Slumperne i Glassene drak hun, paastod Louise,
det var Smagen af Skæg og Tobak hun slikkede
i sig, hun var helt forfalden til det. Hun havde
et lyst stort Soveværelse ud til Haven, med store
forgyldte Toiletmøbler med Hundreder af Krystal-
Flakoner og Glasdaaser og Porcelænskrukker paa.
Det var altsammen Skønhedsmidler, og elektriske
Krøllejærn var der og Instrumenter til Ansigtsmas-
sage. Men lige køn var hun! De rødblonde Pande-
haar strittede og lignede svedent Hør, og paa Hals
og i Hovedbund sad der Grimer af rødbrun Haar-
farve. Det sorte omkring Øjnene var ogsaa ftydt
ud, og Læbernes og Kindernes Maling. Ditte gad
vidst, hvordan »Festens Dronning« i Virkeligheden
saa ud, naar hun fik alt det paasmurte skrabet af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>