Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
en kærlig Hilsen! Alt hvad Ditte gærne vilde vide
om det daglige Liv derhjemme forblev ubesvaret;
Else kunde ikke se at der var noget interessant
ved det. Hun berettede naar der var død nogen i
Lejet, og fortalte om hvem der nu gik med hin-
anden —
og det interesserede ikke længer Ditte
saa meget. Karl blev næsten altid nævnt; de stod
nok i stadig Forbindelse med ham, og nu og da
kom han og besøgte dem. Ditte kunde mærke at
hans Stjærne var steget, og tog sig det nær; det
var ligesom han gled ind og hun blev skubbet
ud. »Ser du noget til Karl derinde?« hed det hver
Gang. Som om de ikke godt vidste, at hun holdt
sig borte fra ham. Men det skulde være en Be-
brejdelse!
Og en Bebrejdelse til var der i Brevet i Dag.
Lars Peter havde været i Staden fornylig og for-
søgt at træffe Ditte; men hun var flyttet. »Du
flytter nok tidt!« skrev Søster Else. Ja naturligvis
flyttede hun —
hva’ ellers? Men hvad forstod de
sig paa Forholdene herinde? Irettesættelsen traf
hende ikke hjemme, desmere tog hun sig nær, at
Lars Peter havde maattet gaa forgæves. Det var
Synd for ham —
og hvor vilde hun ikke gærne
have set ham og hørt lidt rigtigt Nyt hjemmefra.
Aldrig syntes hun hun som nu havde trængt til
at høre Lars Peters Stemme; der stred saa meget
i hende. Og i hans Nærvær følte man sig god, og
var ikke i Tvivl om Vejen!
Til Karl hverken saa eller hørte Ditte noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
