Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 *
99
Jo engang, kort efter at hun var kommet til Byen,
havde hun faaet et Par Linjer fra ham, hvori han
meddelte, at han boede i Blaagaardsgade og gærne
vilde komme og tage hende med ud paa en Tur —
om hun havde Lyst. Hun havde ikke svaret —
det kunde jo heller ikke føre til noget, da hun
aldrig maatte gaa ud. Dengang kunde det ellers
ha været helt rart at ha mandlig Støtte; da hun
først fik Vand under Kølen, skulde hun ikke ha
noget af at have ham til at kontrollere hvert Skridt
hun tog og se retskaffent dømmende ud! Men hun
vidste, at han fremdeles var herinde og arbejdede
ved Gadearbejde; Louise havde ladet et forblommet
Ord falde om, at hendes Kærest arbejdede sam-
men med én, der var hjemme fra Dittes Egn og
kendte hende. Den var tydelig nok, Ditte gik blot
ikke i Fælden!
Men dermed var hun ikke færdig med Karl.
Hun kunde lade være med at svare ham og holde
sig langt borte fra ham; men spærre ham ude af
sine Tanker kunde hun ikke. Der sad Mærker
efter ham i hendes Sind, som der sad Mærker
efter ham paa hendes Legeme; helt bort gik de
ingen af dem. Karl dukkede op bedst som hun
gik og tænkte paa ingenting, og saa paa hende
med sine alvorlige gravende Øjne —
især hvis hun
havde noget daarligt for. Der var nu ingen Mening
i, at netop han skulde være hendes indvendige
Dommer. Og irriterende var det, at han altid duk-
kede op med sit anklagende Bedemandsansigt netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
