Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Ditte gav sig god Tid og gik sit Legeme efter
med den store Svamp, hun strakte den ene Arm
lige i Vejret og førte med den anden Svampen
under Armhulen —
hvor en lille rustrød Haar-
klynge stod og groede hæmmelighedsfuldt, hort-
gæmt i sin egen lukkede Duft —
helt om paa Skul-
der og Ryg. De hvide drejede Ai’me kunde naa
hen overalt paa hende, saa bøjelig var hun nu i
Leddene; det var ikke som i Overgangsalderen, da
det knagede i hende og gjorde ondt ved den
mindste Bevægelse ud over det nødtørftige. Ditte
havde sandelig rettet sig, og hun var glad ved
det.
Hun havde sat Spejlet ned paa Servanten og
havde et Øje derinde under alle Stillinger. Nu var
der ingen skarpe Takker ned over Ryggen mere
naar hun bøjede sig spændt, men kun en blød
Bue. Hvilken Stilling hun saa indtog, gav det bløde
Linjer og Former —
de kom og gik i et vekslende
Spil; Hofterne var bløde og sluttede —
og Skuld-
rene; Brysterne runde og faste. De hang ikke
Spor, Vorterne havde deres naturlige Størrelse igen
—
Ditte var glad ved det. Som to lyserøde Hind-
bær sad de halv puttet ind i den dunkle Hudring,
der igen gik over i Brysternes og Skuldrenes ly-
sende Skær af Fløde. Det jordslaaede som havde
været Dittes Sorg engang var borte; Blodet havde
fortæret det. Maven var ogsaa fast igen, kraftig
antydet som rugede den over en uberørt Frugt —
en Pære med Blomsten opad; de smaa perlemors-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
