Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
agtige Brud i Fedtlaget under Huden kunde godt
bero paa en Misforstaaelse. Hun fik Øje paa dem
igen idet hun bøjede sig langt forover for at vaske
Fødderne. Og Moderplætten paa Laaret forsvandt
nok heller aldrig. Den havde altid fyldt hende
med mystisk Undren, som det Slægtstegn den var.
Hun stod paa ét Ben og balancerede, stærkt
foroverbøjet, det kraftige Haar faldt frem over
hende, lukkede Ansigt og Skuldre inde og dyppede
i Vandfadet. Hun spændte med Fingrene om
Ankelen —
Smalbenet var for tykt —
det kom af
den idelige Traven! Dette og en begyndende Aare-
knude paa den ene Læg kunde fylde hende med
alvorlig Bekymring.
Ellers var Ditte tilfreds med sig selv hvad det
Ydre angik; hun vidste at hun var velskabt —
og
var glad ved det. Hvorfor? havde hun da nogen
i hvis Øjne hun gærne vilde tage sig godt ud?
Gik hun maaske og havde en Elsker i Smug?
Ak, Ditte var jo slet ikke vaagnet endnu! Hun
havde faaet et Barn, og dog var hendes Skød et
Kyskhedens Bo, hendes Sind hvilede endnu ube-
rørt af alle hede Længsler og Drømme. Hun glæ-
dede sig blot over sig selv, som man glæder sig
naar noget lykkes og bliver skønt mellem Hæn-
derne paa én. Ditte havde ingen Kærest og heller
ikke Trang til nogen; hun havde haft Lejlighed
til at afgive nok af Varme uden det —
nu var
hun nærmest kold. Som en Gnier gæmte hun sin
Rigdom afvejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
