Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
hendes pinligste Oplevelser, da det ret tidlig gik
op for hende herinde, at mens hun gik og traadte
og gjorde sit bedste, drøftede man hende ved Bor-
det, gjorde sig lystig over hendes Almuemanerer
og udleverede hende til Gæsterne. Intet havde
faaet hende til at føle sig ensom og værgeløst
prisgivet som netop det. Hun kunde jo ikke en-
gang forsvare sig, men var afskaaret fra at tage
til Genmæle. Hun var et Umælende som havde
at tie og gøre sit Arbejde. Hunden klappede de
dog, og tog dens Forsvar næsten hvad den saa
lavede; hun stod helt uden Beskyttelse! Hun gik
og opsamlede en Følelse af, at man i Grunden
hadede hende. Man tog hendes Arbejde fordi
man ikke kunde undvære det, men hendes Person
var i Vejen. Havde man kunnet udrydde den og
alligevel beholde Nytten af hende, havde man
gjort
det. Nu var hun ligeglad! Noget at gøre sig lystig
over var der jo ikke længer, men saa var der vel
andre Ting —
for hende gærne! Hun tillagde
ikke deres Mening om hende nogen Betydning
længer.
Alligevel lyttede hun ved Døren, bitter i Sindet.
Hun hørte Fruen sige noget, og et Par Gæster le.
Saa sagde en Mandsstemme: »Ja undskyld Frue
—
jeg drøfter ikke gærne Tjenestepiger, hverken
vor egen eller andres. Vor egen staar under min
og min Kones Beskyttelse saa længe hun har sit
Hjem hos os; og jeg formoder det samme gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>