Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Dittes Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
kommer ud af mit Hus!« Bagefter forstod Ditte
godt at det var dumt, naturligvis maatte hun og
hendes finde sig i at møde med Attester for god
og hæderlig Vandel. De andre behøvede ingen
Attester, de var nu engang som de var, og det
maatte man indrette sig efter. Hun gad ikke løbe
og høre om flere Pladser, gad overhovedet ikke
tjene mere. Hun vilde helt ud af det, tage sig et
Værelse til den første og søge frit Arbejde.
Om Aftenen var der Fremmede. Hvergang Ditte
var inde med et eller andet, fangede hun lidt af
Samtalen; det tilfredsstillede hende at fastslaa, at
den for Damernes Vedkommende ikke var dyb-
sindigere, end at hun godt kunde følge med. Og
hvad Udseendet angik —
hun havde i al Fald
kønnere Hals end nogen af dem. Hvis hun fik
en nedskaaret Selskabskjole paa, kunde det meget
nemt hænde hun tog Luven fra dem allesammen.
Ogsaa uden det hændte det, at Herrerne et Øje-
blik svigtede deres Damer for at sende hende et
anerkendende Blik.
»I det væsenlige er de saamænd alle éns. De
tilhører jo en hel anden Verden end vi,« hørte
hun en af Fruerne sige engang hun var inde. Se
saa, nu var de naaet til Tjenestepigerne
—
Ditte
kendte Tonen! Saa varede det ikke længe, inden
Omgangen kom til hende. Og ganske rigtig, da
hun igen kom ind, gik Samtalen i Staa og Fru-
erne fikserede hende skarpt. Det havde hørt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
