Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Foraaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
og hendes eget Herskabs Selskab tilmed! Sæt nu
hun bar sig dumt og kejtet ad!
Men ingen syntes at lægge Mærke til, hvor rød
og forlegen hun var. Fruen skiftedes med hende
om at hente, hvad der skulde paa Bordet under
Maaltidet, og Børnene ligefrem tvang hende ind i
Underholdningen. De spurgte og spurgte, haard-
nakket, til hun gav Besked hvorfor der kun
var én Tvilling? hvorfor hun altid sa’e Nordsælland?
o. s. v.
»Nu skal I lade Frøken Mand ha’e Fred lidt,«
sa’e Moderen. »Der biir Tid nok til at faa det
hele at vide.«
»Biir hun her da altid?« var straks en af Smaa-
knægtene der igen. Og Inge saa skælmsk op fra
sin Tallerken: »Hvorfor hedder du Frøken Mand?
du er jo en Kone?« Hun var fem Aar og fuld af
Gavtyvestreger.
»Det er fordi hun gærne vil giftes,« sa’e Fred-
rik foragteligt. »Det vil Kvindfolk altid.« Fru Vang
lo over til sin Mand, der sad og fodrede den to-
aars Purk; ham havde han altid paa Knæet naar
han spiste.
»I skal nu ikke gøre Løjer med Navnet Mand,«
sa’e Hr. Vang —
»for det er baade det ældste og
det mest udbredte Slægtsnavn her i Landet. Uden
Mand’erne var vi nok ilde farne allesammen. En-
gang ejede de ogsaa det hele, men saa kom der
en led Trold og førte dem i Trældom. Han hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
