Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Foraaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
maal og nidsk Hakken i hinanden. Saadan var
det Ditte havde forestillet sig de Fines Tilværelse,
nu vidste hun det —
som et Liv i skønne og
ufattelige Tanker, i Overbærenhed og Kærlighed
mod dem som stod lavere nede. Gud sad jo øverst
oppe og vogtede kærligt og overbærende paa det
hele, og undervejs oppe mod ham havde hun an-
bragt dem, Herskaberne, betydelig nærmere ved
Gud Herren end hun selv og hendes Lige befandt
sig, i skønnere renere Luftlag. I Aften syntes hun
at hun selv løftedes med op, og færdedes lysvaa-
gen
—
i Fattigmands Drømmeland.
»Den Fattige vil have Lov til at kunne synge:
Dejlig er Jorden, prægtig er Guds Himmel! det er
i Virkeligheden det Kampen staar om,« sa’e Vang.
»Hvorfor drikker han saa —
og gør det endnu
elændigere?« spurgte Fredrik dybt.
»Fordi Brændevinen er den eneste Magt der
yder ham Retfærdighed. Saa synger han sin Lov-
sang gennem den. Det er ikke hans Skyld, at den
falder lidt hæs.«
»Ja Far sa’e engang: Det maatte være storartet
at kunne tænke Tanker! men da ha’de han lidt i
Hodet,« faldt Ditte ind. »Naar han er ædru, tør
han slet ikke gi sig af med at tænke over Tilværel-
sen; det er altfor trist siger han.«
De gik og saa Vang op i Ansigtet fra hver sin
Side, det sidste Aftenskær spejlede sig i hans
Briller. Fredrik havde stukket sin Arm i Faderens.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
