Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Foraaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
»Ta’ Far under Armen!« sa’e han til Ditte. »Saa
gaar man bedre.«
Ditte var fuldt ud lykkelig. Som de gik saadan,
alle tre i Klynge, kunde hun godt være Fredriks
ældre Søster, eller Vangs Hustru. De nynnede sam-
men, idet de kom ned mod Huset: »Gennem de
fagre Riger paa Jorden —.«
Fru Vang stod ved Havelaagen. »I blev længe
borte —
og saa mange Unge her er gaaet forbi i
Aften,« sa’e hun.
»Ja,« sa’e Vang —
»vi maa se at faa Frøken
Mand anbragt. Hun er farlig for sine Omgivelser!«
Ditte lo —
nej giftes vilde hun ikke.
Men forelsket var hun —
blot ikke i nogen
Mand. Det var Vaaren der steg i hende ogsaa og
fyldte hende med sin Frodighed —
uden noget
bestemt Formaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
