Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Kun Rollingerne respekterede ingenting, men kom
uformodet stormende op ad Trappen for at vise
Faderen noget vidunderligt de havde fundet, en
Sten eller et rustent Søm Fruen kom styrtende
efter, Børn dog! raabte hun dæmpet; men Vang
kom ud og hentede dem ind til sig et Øjeblik.
Idet hans Dør gik op, kom en Stribe Tobakslugt
over Loftet og trængte ind til Ditte —
lige nok til
at virke lifligt henførende. Inde i hans Arbejds-
værelse var der derimod ikke til at være; han sad
i en
Sky af Røg. »Saa tror han han er i Himlen
—
ellers kan han ikke skrive!« sagde Fru Vang
spøgende. Hun var altid efter ham fordi han røg
saa meget, men kunde alligevel ikke undvære To-
bakslugten ved ham.
Pillent og propert var her! Den gamle Jærnseng
havde hvidt flæset Stof paa Endestykkerne saa
Jærnet ikke saas, og Træ-Servanten havde hvidt
Omhæng; der var tætte hvide Gardiner for Vin-
duet, til at trække for om Aftenen. Ditte holdt af
sit Rum, man saa det af den skinnende Renhed i
hver Krog, alting duftede nystivet og friskskuret.
Her havde hun ogsaa fældet de første Glædestaarer
siden hun kom til Staden —
ja siden hun blev
voksen vel! Det var den Dag hun for Maaneder
siden, sjælelig forarmet, traadte ind her for første
Gang; det lille tarvelig møblerede Kammer lyste af
Venlighed, og i en Vase paa Natbordet ved Sen-
gens Hovedgærde stod Blomster. Det var første
Gang Ditte i sit Liv blev hilst velkommen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
