Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Blomster, de stod der som et Løfte om god Hvile
og venlige Drømme. Siden sørgede hun altid for
at have Blomster her oppe; hun plukkede dem
om Aftenen, naar hun gik Tur langs Hegnene; og
de havde deres Plads paa Natbordet ved Sengens
Hovedgærde. Dér skulde de staa!
Paa Kommoden laa en stor Musling Ditte en-
gang havde fundet paa Stranden neden for Bakke-
gaarden. Ellers var her intet, der mindede om
Fortiden. Billedet af sin lille Dreng havde hun
gæmt godt ned i en Skuffe, det var ingen Nytte
til at have det staaende fremme. Det gav Anled-
ning til Spørgsmaal, og naar Folk fik Sandheden
at vide, saa de ned paa én. Ditte havde ikke Raad
til at sætte noget over Styr her i Huset, ved unød-
vendig Oprigtighed. Barnet selv savnede hun ikke
saa meget mere; hun længtes nok efter det nu og
da, men Længslen føltes ikke længer som en Su-
gen under Hjærtet, et uudholdeligt Begær i Hæn-
derne. Hjemme havde hun heller ikke været paa
længe, men Fru Vang havde lovet hende fjorten
Dages Sommerferie; saa vilde hun rigtig hjem og
se til dem.
Hun havde nok i at gro. At se til skete der ingen
Forandring med hende, hun groede indad, hun satte
Kærne. Byen saa helt anderledes ud heroppe fra, fra
Grænsen mellem By og Land, end naar man var nede
mellem Kasernerne; man fik Samling paa den og
dens Mennesker. Det var vel derfor Vang boede
her —
for at ha’e Overblikket! Han kaldte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
