Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Landets Hjærte —
Ditte forstod det ikke; hende
mindede den snarere om en stor Mave —
alt det
den fortærede mellem Aar og Dag! Var hun maa-
ske ikke selv nær blevet opslugt af den? Men her
fra Villa Vang kunde hun godt lide den; man kom
kun ind om Dagen, saa paa Butikker og gjorde
Indkøb. Eller tog i Zoologisk Have, hele Familien.
Fra sit Vindu havde hun Frederiksborgvejen,
der løb indefter i Landet, og hinsides den Marker,
Gaarde, Hegn og Huse. Bønderne pløjede derude,
Kreaturerne græssede, og paa Vejen færdedes Vej-
farende hver efter sit. Kornmarker var der, og
Eng og Skove, og et enkelt vældigt Gartneri. Fug-
lene sang, der gik Regn hen over det hele, og
kold Blæst, og Solen kom og varmede det igen.
Kønt var det —
og forunderligt; men Gud som
ævnede alt havde jo ogsaa skabt det, saa det var
endelig til at begribe!
Men henne paa Dittes Bord laa en lille firkantet
Tingest —
en Bog. Vang havde digtet den, og det
var ikke til at begribe, at Mennesker kunde frem-
bringe noget saadant, for naar man lukkede den
op og saa paa dens sorte Blade, steg Verden lys-
levende frem for én, en Verden man aldrig havde
set —
og som heller aldrig havde været til natur-
ligvis —
men som man alligevel syntes man
kendte godt —
med Byer og Gaarde, Fiskerlejer
og Mennesker med hver deres Glæder og Sorger.
Ditte syntes det var forunderligt, at man bare ved
at flytte Blikket fra Vinduet ned paa Bogen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
