Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
bytte med Dem og køre paa Landevejen. Men jeg
har noget, jeg maa ha’ skrevet —
og som maaske
ingen anden kan skrive! Forresten er det sjælden
Folk ser saa
fornuftigt paa det; de fleste misun-
der én.«
Nu kom Kvinderne op med KafFen, man drak
den paa den lille Altan foran Vangs Arbejdsvæ-
reise. »Det er til Ære for Dem, Lars Peter,« sa’e
Fru Vang ligefrem —
»for her faar ellers ingen
Fremmede Lov at komme op. Men vi kan saa
godt li’ Dem. De ved ikke hvor vi har talt meget
om Dem og Børnene og det hele dernede i Lejet.«
Hun løb helt varm.
»Da kan en anden ogsaa knusende godt li’ Dem
—
næst efter ens
egen lille Kone naturligvis!« sa’e
Lars Peter. »De er vist et brilliant Menneske af
en fin Dame at være. Men hvor Fanden —
hade
én nær tænkt og sagt —
ku’ De vide fra at det
var mig? Tøsen ka’ dog ikke saadan ligefrem ha’
fotograferet én a’ for Øjnene af Dem.«.
»Min Kone er
synsk,« sagde Vang og saa drilsk
paa hende. »Men det maa De forresten ogsaa være,
naar De kan se at hun er en fin Dame. For det
har der endnu ingen kunnet faa Øje paa. Hun
gør sig nu heller ikke megen Um ag for at vise,
at hun er Datter af en Kommandør!«
»Det er Du vist meget ked af!« sa’e Fru Vang
og strøg sin Mand gennem Haaret. —
»Men nu
maa I undskylde at jeg forsvinder et Øjeblik, Ditte
kan godt blive heroppe foreløbig.« Hun gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
