Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Lars Peter stod og stirrede ned i Jorden og
gravede i Kavajlommerne, mens Ditte og Fru Vang
trak i ham fra liver sin Side; det saa ud som om
han søgte noget, men han var bare genert og vilde
vinde Tid. »Hva’ siger du Mor?» spurgte han be-
tænkelig. Men Sine lo blot, der var dybe Smile-
huller i hendes røde Kinder. Naa saa lod han sig
trække med, Povl og Rasmus tog sig af Køretøjet.
De var vokset godt siden Ditte tog hjemmefra; to
rigtige Prygle var de!
Lars Peter maatte med op paa Vangs Arbejds-
værelse og have en Cigar, nede blev der ikke røget
af Hensyn til Børnene. Han var helt forbløffet
over de mange Bøger. »Kan De nu faa læst alle
dem?« spurgte han tvivlende.
Vang maatte indrømme, at der var mange af
Bøgerne han ikke havde læst —
og sandsynligvis
heller aldrig kom til at læse.
»Jeg har nu aldrig været stærk til at læse,« sa’e
Lars Peter —
»det forliges ikke godt med Frilufts-
arbejdet, én biir søvnig naar én kommer ind og
sidder. Men jeg ku’ tænke mig det var med Bøger
som med Mennesker, én lærer- efterhaanden at
holde sig til dem én kender, og ser at faa det
bedst mulige ud af dem. Forresten maa det være
et nederdrægtigt Arbejde at sidde dér og prænte
Skrift; der sku’ ingen faa mig til det, selv om jeg
ogsaa kunde.«
»Nej morsomt er det ikke, det har De fuldkorn-
men Ret i,« sa’e Vang alvorligt. »Jeg vilde gærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
