Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
»Det har hun saamænd altid været,« mente Sine.
»Hun fortjente sig en
god Mand.«
»Ja saadan en som
mig hva’?« Lars Peter lo.
»Nej men én var jo lidt bange forat hun begyndte
at bli’e fin paa det.«
Fru Vang kom ud til dem. Tøsen maatte allige-
vel ha’ sat hende ind i det med Pengene, for hun
kom hen og stod bag dem og holdt dem paa
Skuldrene. Hun sagde ikke noget, men pillede i
Tanker Lars Peter i det purrede Nakkehaar; og
pludselig bøjede hun sig ned og kyssede ham paa
den store skaldede Piæt oven i Issen.
»Gud ved hvor Ungerne er henne?« sa’e Lars
Peter afledende. Han var bange for hun skulde
gi’e sig til at takke.
»De er nede i Baghaven sammen med vore egne,«
sa’e Fru Vang —
»De skulde bare se hvor de
kan sammen. Povl og Rasmus lærer vore at grave
Hule. Det er bare Synd, at Kristian ikke kunde
komme med.«
»Naa, kender De Kristian ogsaa? Nej —
han er
jo rigtig ude at tjene nu. Men det kan sku godt
være han kommer stikkende en Dag alligevel —
han har jo denne her Landevejssyge.«
»Han har den vist ikke helt efter fremmede,«
sa’e Fru Vang og lo.
»Nej —« sa’e Lars Peter og rev sig i Haaret —
»nej, det kan jo nok være!« Og saa kom det for
Dagen, at de slet ikke var kørt hjemmefra i Dag
men var ude paa en flere Dages Tur, og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
