Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Mad med i Vognen, og en Selvkoger. De holdt saa
Rast i Skovbrynene og lavede Mad; sidste Nat
havde de overnattet hos nogle Husmandsfolk i
Nøddebo.
»Det maa være storartet,« sa’e Fruen —
»saa-
dan en Tur vilde jeg gærne være med paa.« Hen-
des Øjne lyste
»Da er det næmt nok arrangeret
—
for det er
bare at gi’ sig lige ud ad Landevejen. Men én ska’
jo ha’ Anlæg for’et begriveligvis —
og ku’ ta’ det
som det falder.«
»Det kan vi —
min Mand og jeg! — —
Det er
man forresten pænt nødt til, i yor Stilling,« føjede
hun smilende til.
»Ja én undredes nok paa, at I var saadan no’en
brilliante Mennesker,« sa’e Lars Peter —
»men nu
la’r det sig bedre høre. Det er sku altid dem som
faar for lidt for deres, der har Hjærtet paa rette
Sted —
hvordan det nu kan være. Men hvor er
Køretøjet henne?« Han sprang forskrækket op.
Fru Vang lo: »Det har min Mand og Fredrik
kørt over paa Kroen. Vi synes hellere I maa blive
her i Nat end farte om i Byen efter Logi. Vi kan
godt have Jer, naar blot I vil tage det som det
falder.«
Ja hvad det angik! Lars Peter for sit Vedkom-
mende kunde godt hænge paa en Knagerække og
sove om galt sku’ være, han havde Gudskelov et
godt Sovehjærte. »Men det var da ellers ikke Me-
ningen at komme og sætte i Ulejlighed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
