Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
»Det er akkurat ligesom med dig Far,« sa’e
Ditte og saa forelsket fra den ene til den anden,
hun havde Roser paa Kinderne af Glæde.
»Med mig ja,« svarede Lars Peter og saa helt
misundelig ud —
»det vil jeg sku nok sige! Nej
nu er der ingen til at sidde paa Skødet derhjemme
—
Hvalpene mener jo de er for store. Men Mor
har lovet mig en til Jul —
hvis jeg vil la’ vær’
med at skraa!« Sine blev rød —
endnu rødere!
»Gud, vi er jo tretten til Bord!« udbrød hun —
med komisk Forskrækkelse. Alle lo, baade Voksne
og Børn, det kom saa pudsigt.
»Ja Mor er overtroisk,« sa’e Lars Peter —
»det
har en anden gudskelov aldrig haft det med.«
»Det er Slægtsmærket,« Vang løftede sit Glas
imod ham. —
»I har aldrig været rædde for Mørket,
derfor har man ogsaa altid forfulgt Jer. En Skaal
for dem, der ikke er overtroiske —
de Troende!
Vi vil tro paa Menneskene, ikke paa Spøgelser og
Djævle.« Fru Vang tog ogsaa sit Glas.
»Det er fordi I lever i det Ny, I er saa tossede
efter Børn!« sagde hun til de to Mænd. »Og der-
for vil vi drikke Sine til Lykke?«
»I Aften vil vi i Tivoli,« sa’e Vang
—
»alle vi
Voksne!«
»Ah!« sa’e Fredrik nok saa frækt —
»saa skal
jeg med!«
Fru Vang lo; det var ligesom hun blev kildet
indvendig hele Tiden, saadan lo hun i Dag over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
