Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
der langsomt var ved at arbejde sig frem i ham;
men dette var ham noget helt nyt. »Ja naar I
leverer Hodet og vi andre Hænderne, saa biir der
ikke meget de selv skal bringe med,« sa’e han
leende.
»Jo der biir Maven,« svarede Vang alvorligt. Det
var underligt at høre en saa stilfæi’dig Mand ud-
tale sig saadan; men det var jo nok saa, at i det
stille dybe Vand voksede de særeste Planter.
Oppe fra Villaens Altan blev der raabt og vin-
ket; de skulde hjem og spise.
Der var dækket festligt Bord i Spisestuen, et
langt Bord med Blomster og Vin. Vang trak en
gammel højrygget Egetræsstol med snoede Søjler
ben for Bordenden, hans egen Plads —
»Her skal
De sidde, Lars Peter Hansen!« sagde han og saa
dvælende paa ham, med et Blik fuldt af sønlig
Beundring.
Det var et helt Højsæde; Lars Peter var ganske
benovet da han salte sig. »Saa megen Stads er
der aldrig ble’et gjort af én nogensinde,« sa’e
han stille.
Det var sandelig et Festmaaltid! Børnene var
allerede rystet fuldstændig sammen, de var i over-
daadigt Humør og snakkede og lo i Munden paa
hinanden. Men saadan skulde Vang have det.
»Maaltiderne er Børnenes!« sa’e han.
Lars Peter lagde straks Mærke til, at Vang spiste
med den Mindste paa Skødet. »Ja Maden smager
mig ikke ellers,« sa’e Vang.
Andersen Nexø. IV. io
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
