Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ditte plukker Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
ønskede det uskét. Intet i Verden ønskede hun
anderledes; alt hvad der var til, syntes mættet
med den samme Varme og Sødme, der lyste Kær-
lighed af alle Ting. Dagen var et Under, en Rus
og en Drøm, og Natten var det ikke mindre. Hun
slog Øjnene op til den glade Forvisning om en
Dag mættet med Lykke og lukkede dem om Afte-
nen med Sindet fyldt til Overmaal af sælsom rig
Forventning. Hun favnede alt, og alting favnede
hende til Gengæld.
Ditte havde faaet et Barn men aldrig givet sig
hen til nogen Mand. Hendes Moderømhed og
Offervilje havde der tidt nok været Bud efter men
aldrig efter Kærligheden; den havde faaet Lov til
at slumre. Nu kom Styrken og vækkede den, der
var Bud efter hendes Hjærte, ikke til at bære
Byrder men til ørkesløs dejlig Leg. I hendes Sind
havde det længe nynnet, nu gav Blodet sig til at
synge. Hun følte det i sig som syngende Skarer,
et endeløst feststemt Bryllupstog; og Hjærtet bol-
trede sig kaadt springende hen over det hele. Som
en ør flagrende Fugl var det; hun maatte trykke
Haanden mod Brystet for at kunne falde i Søvn.
Uden Skrupler og uden Forbehold gav hun sig
Kærligheden i Vold. Nogen Beregning var der
ikke Plads til i hendes Følelser; hun elskede Vang,
og han elskede hende igen —
mere gjorde hun
sig ikke Rede for. Børnene kom hun til at holde
endnu mere af, og Fru Vang nærede hun grænse-
løs Hengivenhed for. Nu og da strejfede del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
