Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ditte plukker Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
over? Men her i Huset —
vi kan ikke være to
—
jeg ikke, og heller ikke De.« Hun lænede
Panden til Dittes Skulder.
»Jeg har ogsaa villet sige op
—
længe,« sa’e
Ditte grædende. »Jeg er saa ked af det!«
»Det er jo ingenting —
saadan,« sa’e Fru Vang
trøstende. »Det man har, kan jo alligevel ingen
ta’ fra én. Det er bare saa underligt
—
Dem,
mig! oppe, nede! —
saa ——
indviklet!« Hun lo
igen, denne Gang med sin gamle klingre Latter:
»Og som du maa gaa og liste —
dit lille Skind!«
Hun tog hende om Hodet og kyssede hende. —
»Nu maa vi vise et glad Ansigt ved Middagsbor-
det,« sa’e hun. »Vi vil ingen Scener ha’e, du
og jeg.«
Ditte vilde nu helst afsted straks —
som hun
gik og stod. »Men Tøjet Barn!» Fru Vang stod
lidt —
raadvild. Saa hentede hun Dittes Overtøj
og Hat. »Saa gaa da med det samme, naar du
helst vil det saadan,« sa’e hun. »Men du maa
dog sige ordenlig Farvel til Vang først.«
»Nej, nej!« Ditte værgede for sig med Hænderne.
Hun var ved at synke sammen.
»Du kan ta’ ind paa »Det lille Højskolehjem,«
sa’e Fru Vang og knappede Overstykket for hende
»saa skal jeg pakke dit Tøj og komme ind
med det i Eftermiddag. Og husk saa, at vi er
Veninder —
altid!« Fru Vang fulgte hende ud.
»Vent lidt,« sa’e hun og plukkede en stor rød
Rose til hende —
»den skal du ha’, det er Havens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
