Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ditte plukker Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Kulden var kommet. Vang gik oppe paa sit Ar-
bejdsværelse, frem og tilbage; saa arbejdede han.
Underligt som alting omsatte sig i Arbejde hos
ham, aldrig havde han arbejdet som i Sommer.
»Han havde arbejdet for to,« som Fruen uskyldigt
smilende udtrykte det, med denne svage Antyd-
ning af en Betoning, der fik én til at lytte og tænke
et Øjeblik.
»Nu er den Sommer saa gaaet,« sa’e Fruen henne
fra Komfuret —
»en forunderlig Sommer.«
Ditte vilde svare, men det blev stikkende i
Halsen paa hende; hun følte Hede i Øjnene. Hun
turde ikke vende sig om men bøjede sig ivrigt
over Vasken; hun var vis paa at nu kom det.
Fru Vang kom hen, satte noget fra sig paa
Køkkenbordet og tog noget andet, men blev saa
staaende. Ditte holdt Ansigtet ufravendt ned mod
Arbejdet, for at Fru Vang ikke skulde se hun
græd.
Hun følte Fruens Arm paa sin Skulder, vel-
gørende. »Ditte,« sa’e Fru Vang langsomt.
»Ja!« Ditte tørrede sig med den nøgne Arm over
Øjnene men kunde ikke se op.
»Vi kan ikke længer! Nej Ditte, nu kan ingen
af os længer. Jeg kan heller ikke længer!«
Ditte vendte sit vaade Ansigt mod hende, med
et hjælpeløst Udtryk.
»Nej jeg er ikke vred, Ditte!« sa’e Fru Vang og
lo, en Latter der maatte skyde et og andet til Side
for at naa frem. »Hvad skulde jeg vel være vred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
