Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
hun maatte skynde sig, Pakken dinglede i den
højre som hun holdt op i Nederdelen med, det
hvide Underskørt slog hende paa Hælene, Haaret
klæbede ned ad Ansigtet paa hende. Hørkræmme-
ren paa Hjørnet stod i Gadedøren og grinede og
raabte efter hende, og ovre i Porten paa den an-
den Side stod Georg —
han var gaaet hende i
Møde! Han vendte sig i et Ryk og gik ned ad
Gaden som havde han ikke set hende, Kraven
havde han op om Ørerne. Ditte indhentede ham
forpustet og stak sin Arm under hans, men han
gjorde sig fri med et Ryk. »Hvordan Fanden er
det du ser ud?« sa’e han.
»Det regnede saadan —
og min ny Hat! —
Aa
du, som jeg har skyndt mig i Dag.« Hun saa op
paa ham med straalende Øjne, et Smil fuldt af
Afbigt, Tilgivelse, Kærlighed. Men han unddrog sig
hendes Rlik; i hans vigende, stikkende Øjne saa
hun, at det var galt.
»Du har turet,« sa’e hun ulykkkelig. »Og saa-
dan som jeg ha’de glædet mig.«
»Hvad rager det mig? Skrup du hellere af hjem
—
og gaa ikke her og gør os til Grin for Folk.«
Ditte forstod at Dagen var ødelagt. »Saa Farvel
da,« sa’e hun og rørte ved hans Arm— »saa gaar
jeg hjem igen.« Hun smilede saa svært det faldt
hende, og rakte ham Pakken. »Det er til Frokost
i Morgen!«
Men han blev helt ude af sig selv. »Stikker du
mig Mad paa Gaden —
lige som til en Tigger!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
