Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
en at tage sig af. Hun trængte til det, og naar
hun gik ved sit Arbejde og tænkte paa ham, følte
hun nærmest for ham som for et usigelig kært
Barn. Det kunde give Anledning til Bekymringer
ja; men hvad var vel rimeligere, end at hun tog
hans blege Hode med det tynde fintlokkede Haar
ind til sig, naar han kom og var angerfuld efter
at have løbet grassat. Det hændte jo ogsaa, at hun
maatte gaa forgæves naar de skulde mødes. Saa
havde han truffet en anden. Men en skønne Dag
dukkede han op igen; saa hengiven og munter og
selvfølgelig som havde der ingen Afbrydelse været.
Han kunde ikke undvære hende!
%: *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
