Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Georg og Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Og ordenligt Arbejde var der ikke at faa, Vinteren
var en død Tid for Malerne. »Men saa kommer
vi til at se at narre Tilsynet,« mente Ditte —
»vi
faar ikke Lov at ha’e Plejebørn her.«
»Tilsynet—« Georg lo. »Har du nogensinde hørt
al Tilsynet blandede sig i det? —
Vi kan na-
turligvis ikke gi’ den Lille det bedre end vi selv
har det,« sa’e han alvorligt —
»men det kunde
være knusende Sjov at ha’ en Unge i Reden. De
kvidrer saa storartet.«
De tog saa et Plejebarn og huggede sig videre
gennem Kulden og den mørke Tid. Smalhans var
det, men de havde det godt sammen, og Vinteren
var jo til at se en Ende paa. Dagene begyndte
allerede at blive længere. Georg holdt sig godt;
fraregnet et enkelt lille Tilfælde var der aldrig no-
gel i Vejen med ham. Han tog Udgang en Dag;
Ditte opdagede det ved at hendes pæne Dug var
forsvundet. Men han kom tidlig hjem og gik i
Seng. Da han var faldet i Søvn, saa hun hans
Lommer efter, fandt Laanesedlen og lagde den til
Side, for at løse Dugen hjem igen en Dag naar
hun havde Penge. Hun hentydede ikke til det
skete —
det var saa lidt at gøre Ophævelser over.
Et Par Dage efter kom han af sig selv og talte om
det. »Det var et Nummer jeg lavede,« sa’e han.
»Det skal ikke ske oftere.«
Ditte vilde godt tro det, den lille Unge optog
ham meget, han havde ingen Lyst til at gaa ud
om Aftenen. »For min Skyld maa du gærne ta’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
