Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Georg og Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
hedshistorie, der handlede om en Ægtemand og
hans Elskerinde, og de Kvaler det voldte dem at
Forholdet skulde ha’ Følger.
»Læser du den Slags for Drengen?« sa’e Ditte.
»Det forstaar han saamænd ikke et Muk af.«
»Jo —
Jens forstaar det selv,« sa’e Drengen
krænket —
»for dem sta’ ha’ en Lille.«
»Der ka’ du selv høre!« udbrød Georg trium-
ferende. »Han er en
klog lille Rad, han har Nød-
den 1 Orden.« —
Som to røde Kør var de. Og
nogen rigtige Børn; Ditte havde sin Fornøjelse af
at gaa og lytte til dem.
Saadan gik der et Par Uger, saa kom en Land-
betjent og hentede Drengen igen.
»Jeg kunde jo sagtens ta’ ud og snuppe ham en
Gang til,« sa’e Georg. »Men Fa’eren staar bagved
ser du, og Politiet kan ingen Fanden klare sig
mod, naar det har den Side udad. Du skulde
hellere la’ dig et Plejebarn!«
»Det er slet ikke det samme,« svarede Ditte bit-
tert.
»Man holder dog af Børn fordi de er Børn —
og ikke fordi man har været saa uheldig, at ens
eget Nummer er kommet ud med en Lille. Ta’ du
dig et Plejebarn saa faar du oven i Købet
Penge til!«
Det kunde saamænd godt gøres behov! Georg
var
begyndt at gaa ud og finde lidt tilfældigt Bikse-
arbejde, men det blev ikke til meget i Ugens Løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
