Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Guds Smaakræ har det paa sin egen sorgløse
Maade; det kryber sammen under Bygen og kvidrer
op med det svageste Solstrejf —
lar Himlen om
det hele. Men Fattigmand har denne usalige Til-
bøjlighed til at tænke, der kommer af at Vorherre
i sin Tid tog fejl og gjorde ham til et Menneske,
skønt han anbragte ham blandt Dyrene. Han kan
ikke lade være med at mindes og at tænke frem
efter; endnu før han helt har forvundet Svøbe-
slagene fra Kulden i Fjor, hører han gruende Pisken
i Luften igen. Hvordan vil Vinteren blive —
for-
færdelig stræng mon? Naa, hellere det og faa Ende
paa Pinen —
strænge Herrer raader sjælden længe.
Eller vil den blive en Sejpiner? —
det værste han
ved!
Han tager Varsel af alt —
af Høst og Markmus,
det hurtigere eller langsommere Løvfald, det ny
Brøds Drøjhed. Ja og af Brændslets Pris. Er Kul-
lene dyre, skal det nok slaa til at Vinteren bliver
stræng. Det er et Udslag —
ét af mange
—
af
Fandens overdaadige Lune. Den Fattige kender
ham kun altfor vel fra den Side.
* *
♦
Vorherre hade ladet gro rigeligt med Rønne- og
Akselbær til Fuglene at mætte sig med derude paa
Landet, og herinde hade Rotterne Sommeren igen-
nem været ualmindelig nærgaaende; de samlede til
Rede. Alting var saaledes lagt til Rette til en stræng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
