Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Vinter. Spurvene parredes ganske vist i Tagrenden
til langt hen paa Efteraaret —
som indrettede de
sig paa evig Sommer; men de Vagabonder kunde
det ikke nytte noget at tage Varsel af. De interesse-
rede sig kun for varme
Hestepærer —
og de falder
hele Aaret.
Det blev en stræng Vinter. Den salte tidlig ind
med haard Frost og megen Sne, og lukkede af for
alt Arbejde. Rigtig en Vinter som Ditte mindedes
dem fra sin Barndom hjemme paa Sandet blev det,
hvor Kulden gik bidende tværs igennem alting og
stod og viste Tænder to Skridt fra den buldrende
Kakkelovn. Alt hvad man kunde rave og skrave
sammen gik i det umættelige Jærnmonstrum, og
lige meget forslog det. Et sodet Nys, et Par Spyt
fra Kaffekanden som altid stod oven paa Ovnen,
og væk var den Skovlfuld Kul —
og den næste
med. Kulmanden kunde sagtens nu —
han hade
faaet Fanden til Morbror. Han var begyndt at
lægge sig Penge op; det var ikke til at tage fejl
af, for han gav mindre og mindre Maal. Alle
Kvarterets andre Smaahandlende klagede sig guds-
jammerligt.
Smaafuglene frøs og kom tiggende til Ruden;
det hændte at de pikkede paa. Se dem kunde man
ikke, for Ruderne var bestandig tonfrosne; men
Ditte vidste at det var dem. Hun benyttede Zinken
uden for Kvistvinduet som Foderbræt; dér lagde
hun Affaldet ud efter at have varmet det. Der sad
altid en eller anden Fugl paa Vagt i Nærheden; saa
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
