Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
snart hun rørte Vinduet, gav den Signal til de
andre, og paa et Øjeblik var der en hel Flok. De
Smaa var meget optaget af det, og Ditte maatte
nævne Navnene paa de forskellige Fugle, hun
kendte dem igen ude fra Landet.
»Kender de da ogsaa dig igen?« spurgte Peter.
Det lod næsten til det; de var i al Fald ikke
Spor af bange for hende. Foruden Graaspurvene
var der baade Gulspurve, Bogfinker, Solsorte og
en Tommeliden —
hvor de nu kom fra; hun hade
aldrig set dem herinde før. Det var Kulden, der
drev dem sammen og hen til Menneskenes Bo.
Underligt var det med den Tillid og Fortrolig-
hed i Nøden. Markens herreløse Dyr derhjemme,
som ellers var saa sky for Mennesker, kom helt
op til Skadereden i de haarde Vintre og tiggede
Affald ved Køkkendøren, Ræv og Hare ved Siden
af hinanden. Ditte maatte fortælle om det; og
Skadereden —
Rakkerens forsmædelige Bo som Al-
verden lagde Vejen udenom —
blev til et helt
Æventyrslot hvor man hade haft Kartofler i en
Kule —
nok for hele Vinteren, og Sild i en stor
Tønde, og røget Flæsk hængende paa Skorstenen.
Helt utroligt lød det —
for Ditte selv ikke mindre
end for Børnene; og Gamle Rasmussen slog de
knoklede Hænder sammen. »Men Kors dog Barn,
det har jo væ’t en hel Herregaard,« sa’e hun. »Og
med Hest —
oven i Købet med Hest! Det har
Bagerens inte engang.«
Om det saa var Rotterne, holdt de sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
