Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
hade haft lidt Fortjeneste, og delte den med dem;
pukke paa noget gjorde han ikke. Hun vænnede
sig til ham, men fattede ikke hvordan han slog
sig igennem. Klage gjorde han aldrig.
En Dag kom han med tomme Hænder, udhungret
og forfrossen. »Jeg har desværre ikke noget til
jer,« sagde han til de Smaa, der stillede sig for-
ventningsfuldt op ad ham. De var blege og fulde
af Kirtelsaar i Ansigtet.
»Hvor er din Overfrakke?« spurgte Ditte. »Du
fryser jo i det tynde Tøj.«
Karl smilede. »Nu bider jeg Hodet af Skam-
men og ta’r hjem,* sagde han. »Det gaar ikke
længer.« Den sidste Uge hade han været uden
Logi; han hade spist paa Samaritanerne de hver-
anden Dag de var aabne, og sovet i Skur og paa
Hølofter. »Men det gaar ikke i Længden, Politiet
jager én,« sa’e han stille.
Ditte hørte paa ham med stirrende Øjne, der
langsomt løb fulde af Taarer. »Og jeg kan ikke en-
gang hjælpe dig,« sa’e hun —
»jeg har ingen Mad!
Men en varm Seng kunde jeg da byde dig.« Hun saa
nølende fra ham til Sengen.
»Aa ja,« brød det ud af ham, tryglende —
»maa
jeg? —
Bare en Time? Jeg har ikke været i en
varm Seng paa lange Tider.«
Træt og forkommen var han, han faldt øjeblik-
kelig i Søvn. De Smaa færdedes stille, men det
behøvedes saamænd ikke, han sov som en Sten.
Trøje og Vest hade han hængt fra sig paa Fod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
