Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
enden af Sengen; Ditte eftersaa Knapper og Foer.
Han bødede selv sit Tøj kunde hun se —
Stingene
laa ubehjælpsomt; men pænt og ordentligt var det
gjort alligevel. Karl fuskede sig ikke hen over
noget!
Men tyndslidt var Tøjet —
forfærdeligt tyndslidt.
Kulden løb Ditte op og ned ad Ryggen, naar hun
tænkte paa, at han færdedes ude Nat og Dag i den
Paaklædning. I sin Nød tog hun et gammelt strik-
ket Tørklæde og riede dobbelt paa Vesteryggen;
Peter hade det om Halsen for Hoste og Ørepine,
han fik en gammel Strømpe i Stedet.
Hen ad Aften vaagnede Karl, udhvilet og saa
fornøjet som hun aldrig havde kendt ham. »Nu
gir jeg mig paa Vandring hjem til Bakkegaarden,«
sa’e han. »Jeg fægter mig frem og sover i Laderne
—
det skal nok gaa. Og saa snart jeg kommer
hjem, skal jeg sende jer Mad, Børn. Rigtig Sule-
mad!«
Ditte hade været nede og tigget sig et Surbrød
til; det stak hun til ham. »Spis det paa Vejen,«
sa’e hun, hun var bange for at han skulde dele
det med de Smaa. »Tak!« sa’e han og puttede det
inden for Trøjen.
Men de fandt det ude i Køkkenet da han var
gaaet.
Da der var gaaet en halv Snes Dage, kom der
virkelig en Pakke med Sulemad fra ham. Der var
ogsaa Brev med. Ganske mod Forventning hade
han været velkommen; og Ditte forstod af Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
