Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
kunde have afviklet efter hans Død, sagt Pleje-
barnet fra sig i Stedet for at tage et til, og set at
komme væk fra det kedelige Kvarter. Tage sig en
Plads kunde hun jo ikke i den Tilstand hun var;
men hun kunde have taget imod Karls Haand —
saa meget mere som han hade tilbudt at give sig
ud for Far til den Lille hun skulde ha. Saadan
en Dæksmand var der vist ikke mange der kunde
møde op med —
i hendes Tilstand. En god Mand
vilde han blive hende, og nu hade de gaaet længe
nok og lusket om hinanden som Katten om den
varme Grød. For dem kunde der ikke være meget
at betænke sig paa
—
de hade svedet Knurhaarene
begge to.
Det var skidt som hun stillede sine Sager, selv
Lars Peter kunde se det. Megen Fremfærd hade
hun ikke, eller Ærgærrighed heller; men god var
hun. Hun tog sig for meget paa! En kunde ogsaa
være for god; det skadede ikke at se lidt paa egen
Fordel. Men at snakke til hende om det var som
at slaa Vand paa en Gaas; hun fremturede i sit.
Stakkels Mor Ditte, hvad skulde hun heller gøre
andet —
hun var lige saa uskyldig i alt dette som
de andre. Det sad hende i Hænderne, i Benene, i
Sindet; hun maatle hjælpe den Unge der brølede,
hun maatte rende over og se hvordan den Kone
hade det, som hun hørte laa syg ovre paa Op
gang B —
om hun nu ikke laa og savnede en
Haandsrækning! Hun maatte tænke paa dem alle,
helst ogsaa for dem alle. Især i Hænderne sad det;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
