Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
maatte vel komme et Steds inde fra det skjulle,
for Legemets Kræfter var det ikke meget bevendt
med —
alt det én kunde se. Det faldt nok ikke
Ditte ind at lægge sig, før hun gik hen og styrtede 1
Nej, om Pardon bad hun ikke —
det faldt hende
ikke ind. Tanken om Overgivelse eksisterede slet
ikke for hende. Men hun kunde blive lidt haard-
hændet i sin Maade at øve Forsorgen paa; det
kostede for meget at holde den lille Verden oppe;
til Overskud i Sindet blev der intet. Ditte gav, men
ikke med Smil; hun ernærede sine uangribeligt,
men Haanden der gav var ikke altid varm og blød.
Hun tog sig det nær at det var saadan; men ændre
det formaaede hun ikke.
Men Børnene forstod at finde ind til den gode
Mening
—
de fremmede saa vel som hendes egne.
Helt henne fra den anden Ende af den lange Gang
kom de trissende, naar der var noget i Vejen. Mor
Ditte skulde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
