Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Ja jeg sier det bare —
der er ikke noget at grine
af. —
Nej, men det er ikke farligt. »Jeg dør, jeg
dør!« skreg min Kone —
dengang altsaa. Sludder
—
sa’e jeg —
du føder sku! Men saa skulde De
hørt hende tage paa Vej. Kvinder kan ikke udstaa
Logik —
hvordan Fanden det nu kan være. Men
tag De nu og luk Øjnene!«
Ja det kunde han sagtens sige; men naar der
nu
ingen Ende var paa hans Brændevinssludder!
Endelig fik han dog vrøvlet sig i Søvn; han
hang og sov mod Fodstykket af Dittes Seng, med
Hodet paa Armene. Hans Aande fyldte den lille
Stue med Dunster; Ditte var helt tung i Hodet.
Vognmandskusken var forlængst gaaet paa Arbejde;
Dagen tegnede sig klar paa Rullegardinet. Og dér
hørte hun Gamle Rasmussens Sjokken i Klude-
skoene; hun var i Køkkenet for at varme sig en
Sjat Morgenkaffe. Saa var Klokken fem!
Gamle Rasmussen bar Børnene over paa Loftet
og lagde dem i sin Seng; og med meget Besvær
fik man rusket Liv i Gratulanten og fik ham over-
talt til at gaa ind og lægge sig. Han skældte for-
færdelig ud, Søvnen hade gjort ham ondskabsfuld.
»Puh, ha!« Gamle Rasmussen skar en Grimasse
da lian var afvejen. »Hvor er han væmmelig! et
rigtigt Subjekt.«
»Han har været rigtig rar,« sa’e Ditte. »Han
vilde selv blive hos mig —
for at I ikke skulde
forstyrres, Mor.«
»Det vil jeg nok sige —
ha’ saadan en til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
