Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
vaage hos sig; det sku en anden en rigtignok ikke
ha’ noget a’. En ku jo risikere det allerværste.«
Ditte lo. »Aa nej, men
jeg er saa
syg!« brød
hun pludselig af og gav sig af Smærte. »Jeg tror
jeg skal dø! Jeg er saa underlig —
som om alting
i mig var i Færd med at bryde op og gaa hver til
sit. Og jeg kan slet ikke forstaa det —
det er
seks Uger for tidlig.«
Men det var rigtig nok alligevel; Gamle Rasmus-
sen hade selv laget Pinen nogle Gange og kendte
Symptomerne altfor vel. Hun gjorde Stuen i Stand
efter Natten, og tændte op saa der kunde være
godt varmt til den Lille kom anstigende. Saa skulde
der skrabes Stikstykker sammen til Ditte at ha
under sig. Det var ikke saa let, Vinteren hade
gjort Kaal paa alt hvad der paa nogen Maade
kunde undværes. Barnetøjet maatte man tigge sam-
men hos de andre Familier, lidt hist, lidt her. Saa
skulde Madammen varskoes, og man maatte ha’
fat i fint Brød og friske Bønner —
den Slags Da-
mer var saa vanskelige med Kaffen. Gamle Ras-
mussen hade nok at løbe om; mere end godt var
for hendes stakkels Ben. Heldigvis mærkede hun
ikke noget til dem i Dag. Begivenheden hade sat
Blodet op i hende, hun var helt kry og færm. Men
et Held var det, at det Subjekt til Kramer ikke
hade drukket hver Øre op i Aftes!
Hen paa Eftermiddagen fødte Ditte en Dreng til
Verden; han var ufuldbaaren og vejede kun fem
Pund. Men en Dx-eng var det da —
trods alle den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
