Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
34
kom til at ha en Varmeflaske hos sig i den ud-
trukne Kommodeskuffe, der skulde tjæne ham til
Seng. Men en Dreng var det allenfals. »Han ska
saamænd nok komme til at gøre sin Part af Ulyk-
kerne —
alt det lille han er,« sa’e hun og pillede
ved ham. »Guderne maa vide hvorfor Vorherre
ikke har ta’et og stoppet den Smule Blindtarm ind
—
i Stedet for at den skal hænge dér og volde
Ulykke og Fortræd.«
Ja, Ditte vilde ogsaa hellere haft en Tøs denne-
gang.
Ih, men det begreb den gamle alligevel ikke.
»Saa er du selv tilfreds med dit, dal« fastslog hun
og korsede sig. »I og for sig skulde det jo ha
været lige meget, for det den ene har kan den
anden ikke undvære —
og omvendt. Men Vor-
herre har liegodt indrettet det saa fjollet, at det biir
os stakkels Kvindfolk der faar ved den gloende
Ende af Istappen; sker der noget, saa er det sku os
der brænder os. Rende fra noget kan én heller
ikke —
det er bare at tude og ta’ Følgerne. Ellers
kan du være vis paa, at en anden én hade ikke
trukket i Skørter —
hade én selv faaet Lov at
vælge. Der render en stakkels Tøs og gør sig til
—
og maa selv piske rundt efter sin Skæbne og
bære den hjem i Skødet. Og hvor bliver Ophavet
i de fleste Tilfælde af? Kvindfolk er akkurat lige-
som de Smøger, hvor Sneen fyger hen og lægger
sig i Drive, og hvor kom den vel fra? Men Vor-
herre har vel haft sin Tanke med at gøre os saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
