Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3*
35
tossegode; om vi tænkte lidt mere over Følgerne,
kunde det kanske knibe for’en at holde sin Ver-
den befolket.«
»Men har I da ikke været rigtig gift, Mor?«
spurgte Ditte forundret.
»Jo vel har én været gift —
men hvad ka det
hjælpe naar én alligevel ingen Mand hade. Bedst
som vi sad og hade det rigtig rart, ku han ta Nøg-
len for at gaa i Gaarden; og saa saa én ham inte
før Aar og Dag var gaaet. I bart Hode sku —
lige som da han forsvandt; og Nøglen med Hum-
merkloen holdt han endnu i Haanden. Saa sku
én helst lade som ingenting, og tro at der kun var
gaaet fem Minutter; men det ku én bare ikke.«
Ditte lo.
»Ja le du kun, men morsomt var det nu liegodt
ikke. Enke var én ikke og heller ikke gift! Unger
fik én i Guds Velsignelse, men Far’en saa én
sjælden noget til; saadan er nu min bedste Tid
gaaet. Hvor de er henne? Ja, hvis de ikke er
døde, lever de endnu!« Enkemadam Rasmussen
vilde aldrig nærmere ind paa det Spørgsmaal. —
»Naa, men nu skulde vi til at tænke paa Aftens-
maden, og saa se at komme til Ro.#
»Vi har ingenting,« sae Ditte.
»Jo vi har da et halvt Kommisbrød, jeg tiggede
det af en Soldat fra Sølvgadens Kaserne før da jeg
var nede. Han sku’ til Jærnhandleren med en hel
Sækfuld, og saa tænkte én, du ka lige saa godt
tigge et Brød som Hestene ska ha’e det. De lider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
