Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
»Og jeg har selv set at der ingen er,« svarede
Peter og tjattede igen.
Ditte maatte lægge sig imellem. »Mor er vaagnet!«
raabte Lille Anna og klappede i Hænderne. »Min
Mor so ver ikke mere.«
»Tror du vel paa Engle?« spurgte Peter dystert,
han hade rynket Panden.
Ditte hade ikke Lyst til at svare og vendte
Spørgsmaalet om: Hvorfor tror du ikke paa dem?«
»Nej, for det ka da enhver se, at Vingerne ikke
ka bære dem,« sa’e han og pegede paa et Glans-
billed med en svævende Engel, der sad i Spejlet
for at dække en Rævne. Naa fra den Side hade
Ditte ikke set Spørgsmaalet; hun hade andre
Grunde for at tvivle om
Englenes Eksistens.
»Ok ja, der er saa meget, saa meget jeg ikke
tror paa mere,« brød det pludselig ud af Peter,
med et Suk saa
dybt at Ditte maatte le.
»Naa, hva er der saa mer da?« spurgte hun
muntert. Men hun passede paa sit Ansigt, Peter
forlangte at blive taget alvorligt. Han var snart
syv Aar.
»Storken!« svarede Peter.
»Søster tror paa Storken,« sa’e Anna —
bare for
at sige ham imod nu.
»Det gør Gamle Rasmussen ogsaa!« raabte Peter
med lys Haan i Stemmen —
»hun si’r, at de
smaa Børn kommer fra en Mose. Men det er da
ondt, saa skal de jo ligge i det kolde Vand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
