Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
fryse. Saa har Lillebror haft det meget bedre, som
har ligget i din Mave, Mor.«
Ditte flyttede Øjnene usikkert fra Sted til Sted.
»Saa er der vel heller ikke mere?« spurgte hun
afledende.
»Hva’for mer?« Peter var dyb og tyk i Stemmen,
han nød det at tale fornuftigt.
»Som du ikke tror paa altsaa?«
»Ok jo. Vorherre tror jeg nu slet ikke paa.
Hvordan kunde han sidde deroppe paa Skyerne
uden at plumse ned? De render jo hele Tiden
væk.«
Ditte kom pludselig i Tanke om sin Vask. Hun
sled Lillebror fra Brystet —
han hang der som
en Igle og sugede saa hun var øm helt om i Ryg-
gen
—
og sprang op. »Kan I nu være søde,« sa’e
hun —
»saa skal Mor lave Kaffe til jer.« Hun smed
et Skørt paa, og fik tændt under Apparatet; saa
løb hun om for at se hvor Gamle Rasmussen blev
af i Dag. Den gamle plejede ellers altid at være
første Mand paa Dækket. Dørene til den lange
Gang stod aabne til begge Sider, man var i Færd
med at rede Senge og feje, Støv og Sengeluft stod
tykt ud.
Ditte smuttede gennem Bræddegavlen ned paa
Loftet hvor Pulterkamrene var, og bankede paa
Enkemadam Rasmussens Dør. Den gamle laa i
Sengen og hade haft en daarlig Nat; hun vilde
ikke ud med hvad hun fejlede.
»Saa har I vel igen taget noget I ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
