Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
at beskæftige sig med det der laa bag ude. Nu
hade hun da Middagsmaden, og naar saa Faderen
vilde gaa, saa hun kunde faa Børnenes Tøi i Orden.
»Naa, man maa vel se at komme hjem,« sae
Lars Peter som om han gættede hendes Tanker.
Ret længe varede Husfreden ikke, saa lød der
igen kendte Skridt i Trappen. Ditte blev for Alvor
hed i Hodet, Karl var den af alle hun sidst vilde,
skulde se hvordan hun gik og jokkede i det i Dag.
Han gav stille Haanden og satte sig overskrævs
paa Køkkenstolen, skønt hun ikke bød ham til
Sæde. »Du har nok travlt,« sa’e han efter en
Pavse.
»Ja jeg har. Bare du vilde gaa, og komme igen
om en Time —
saa er jeg færdig.« Hun talte
hæftigt.
»Det kan jeg godt. Jeg tænkte du var færdig,
Klokken er snart elleve.« Han rejste sig sindigt.
»Ja hvad saa! Det er der vel ikke noget at gøre
ved!«
»Nej det er der vel ikke.« Han tog i Døren til
Stuen.
»Dér vil jeg ikke ha’ du gaar ind nu,« sa’e Ditte
og holdt ham i Armen. »Der er ikke i Stand.«
»Der biir vel ikke værre fordi jeg kommer der-
ind,« mente Karl.
Hun hørte ham tale med Børnene derinde men
kunde ikke faa sig selv til at gaa derind, hun stod
og bed sigi Underlæben for ikke at græde. »Hva’
er det med jer?« hørte hun ham sige, »ligger I og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
